Info til nye beboere

Når du møder til behandling, bliver du modtaget af en medarbejder, der spørger til, hvordan du har det, og indhenter nogle få oplysninger, forklarer lidt om starten på dit forløb, og udleverer nøgle til dit personlige værelse m.m.

En medbeboer følger dig derefter til dit værelse og viser dig lidt til rette.

Derefter vil du komme til at tale med Ringgårdens lægekonsulent, der vil spørge om dit fysiske og psykiske helbred. Lægen kommer til at følge dig undervejs i dit forløb, hvis der er behov for dette.

Der er aftensmad kl. 18. Dagen efter starter du stille og roligt sammen med øvrige beboere på behandlingsprogrammet. Som det første denne dag får du også en introduktion til dit ophold på Ringgården.

Lidt praktiske oplysninger:

  • Du bor på eget værelse, men deler bad med din nabo. I hver blok bor 8 beboere, der har fælles opholdsstue og tekøkken.
  • Du behøver ikke have dyne, sengetøj og håndklæder med - det udleveres og vaskes af Ringgården
  • Du skal medbringe almindeligt tøj samt træningstøj og sko til at motionere i
  • Du må gerne medbringe mindre, personlige genstande til at gøre dit værelse hyggeligt
  • Der er ikke TV på værelset, men i fællesstuen i blokken samt i hovedbygningen
  • Der er trådløst internet i alle bygninger samt tre beboercomputere i hovedbygningen
  • Du må gerne efter aftale modtage besøg til spisning eller overnatning, dog primært i weekenden