Syn på afhængighed og behandling

For at forstå vejen til afhængighed af alkohol må man kende til den ramte persons livsomstændigheder og udvikling samt den betydning, dette har fået for ham eller hende.

Vi plejer at sige: ”At stoppe er at starte”. Dermed deler vi den erfaring, at dét at holde op med at drikke er én ting, men at blive ved med at holde op er en ganske anden sag.  Problemet er med andre ord ikke kun indtagelsen af alkohol i sig selv, men i høj grad også de tanker og følelser, den enkelte slås med. I rusen går personen ind i en tilstand, der – kortsigtet, men effektivt – udgør en lindring af noget, man ikke længere synes at kunne håndtere på anden vis. En sådan højrisikosituation hænger altid sammen med en for personen mere eller mindre skjult sårbarhed…

For den misbrugende er rusen både en ”løsning” og et problem. Løsningen afspejler et forsøg på at håndtere ens sårbarhed og personlighedstræk. Gennem behandlingen afdækkes dette, så der kan arbejdes med stor præcision for den enkelte og uden indholdsløse generaliseringer.

I dag ved vi, at der ikke findes nogen simpel forklaring på, at en person udvikler et alkoholproblem. Det har været kendt længe, at et stort alkoholindtag i sig selv risikerer at gøre personen fysisk afhængig. Hvis man fortsætter misbruget, har nyere tids hjerneforskning påvist, at hjernen forandres på en måde, som medfører yderligere ukontrollerbar drikning. I kombination med både psykologiske og sociale faktorer skal disse hjernebiologiske processer derfor også tages i betragtning, når behandlingen tilrettelægges og gennemføres.

I tråd med denne viden anbefaler vi alle vores beboere at beslutte sig for totalafholdenhed, selv om det ofte er svært at nå frem til denne erkendelse, og selv om vi ved, der kan komme tilbagefald efter behandlingen.

I behandlingen undersøger vi i samarbejde med beboeren kernen i hans eller hendes afhængighedsmønster, så vi i fællesskab kan finde frem til, hvad der støtter vejen ud af det. Udgangspunktet er den dobbelthed, der ligger i, at den alkoholmisbrugende på én gang hader sin afhængighed – men elsker rusen. At få indsigt i disse modsatrettede tanker er afgørende for, at man kan beslutte sig for en anden vej. Målet med behandlingen er således ikke blot at ”blive ædru”, men også at forandre de tanker og følelser, der baner vej for afhængigheden – herunder at få den nødvendige respekt for den tabte evne til at kontrollere alkohol.